Restorativ Yoga – online kursus

KURSET ER I GANG – NYE DATOER PÅ VEJ

Uanset hvor du befinder dig i Danmark eller i verden – giver vi dig nu mulighed for at deltage på vores nye kursus: 4 uger med viden om Restorativ Yoga, den restorative livsstil og hvordan du implementerer disse i din hverdag.

Vi tilbyder dette kursus til dig der vil vide mere om hvad Restorativ Yoga er og hvordan du kan implementere det i din hverdag som Restorativ Livsstil.

INDHOLD

Kurset er bygget op som 4 moduler, hvor hvert modul har et tema, og tilsammen giver dig vigtig viden og en forståelse for, hvad Restorativ Yoga er og kan.
Alle 4 moduler foregår via ZOOM – live 4 torsdage i træk – i dine trygge omgivelser.

Vi mødes disse 4 torsdage kl. 19:00-21:00:
25. april, 2. maj, 9. maj og 16. maj 2024.

Kurset optages og er tilgængelige som replay indtil d. 16. juni 2024.

Kurset foregår på dansk.

FORLØB

Modul 1 giver dig en forståelse af hvordan hjernen og nervesystemet er bygget op – og hvordan Restorativ Yoga er yoga for nervesystemet.
Vi dykker ned i hvordan stress opleves i kroppens systemer, herunder fysisk, emotionelt, hormonelt og neurologisk – og hvordan Restorativ Yoga kan være et effektivt middel mod stress og stressrelaterede tilstande.

Modul 2 handler om essensen i Restorativ Yoga og historien bag.
Du kommer til at møde de restorative principper og  vi dykker ned i hvorfor Restorativ Yoga kan være både yin og yang. I det hele taget lærer du hvad Restorativ Yoga er og kan – både praktisk og teoretisk.

Modul 3 handler om det individuelle. Dvs. en forståelse for hvorfor din oplevelse både kan være forskellig fra en andens – og fra din oplevelse i går eller for 3 år siden.
Vi dykker ned i den individuelle krop, det individuelle sind, dine 8 sanser, sjælens oplevelse af Restorativ Yoga og alt derimellem.

Modul 4 løfter Restorativ Yoga væk fra yogamåtten og ud i livet. Det handler ikke kun om foldede tæpper og afspænding, men om hvordan du oversætter og implementerer det restorative i din måde at være i verden på: Hvad er en pause? Hvad er forskellen på egenpraksis og egenomsorg? Og hvordan lytter man til kroppens sprog? – Det skal handle om Restorativ Livsstil.

Mellem hvert modul får du små simple og konkrete oplæg til at implementere det lærte i din hverdag.

MÅLGRUPPE

Dette kursus er for alle, der er nysgerrige på Restorativ Yoga, hvad end du har prøvet det en, 10 eller hundredvis af gange. 

Det er et teoretisk og interaktivt kursus hvor du bruger modulerne på at lære, forstå og omsætte – og der er plads til spørgsmål undervejs. Mellem modulerne opfordres du til at integrere det lærte i din hverdag med små overskuelige praksisser.

Kurset er desuden adgangsgivende til vores Restorativ Yoga Uddannelsen. Dvs. at hvis du ikke er yogalærer, bevægelsesfacilitator,  terapeut, behandler eller sundfaglig, vil dette kursus kvalificere dig til uddannelsen.

INVESTERING – eller gratis…

Din investering er 995,- for hele kurset.

Rabat: Hvis du tilmelder dig vores næstkommende Restorativ Yoga Uddannelse, som starter d. 20. september 2024, fratrækker vi de 995,-.