Hvem er vi?
RESTORATIV LIVSSTIL er en virksomhed der bygger på passion, samhørighed og forbundethed. Restorativ Yoga binder os sammen – og sammen ønsker vi at dele vores passion for Restorativ Yoga med dig.
Vores samarbejde startede i 2016, hvor en spontan telefonopringning var kimen til vores 60 timers uddannelse. Vi har til dato uddannet 8 hold Restorativ Yogalærere – Det 9. hold starter til september 2024.
Vi har skabt de uddannelser vi selv ville elske at have fundet på vores vej!
Som noget NYT afholder vi et Lev Restorativt RETREAT – samt et online kursus om Restorativ Yoga.
Vi har også skrevet, skabt og udgivet vores bog: Lev Restorativt, som udkom februar 2020. En fantastisk proces – og vi er SÅ stolte af resultatet.
Altså faktisk tryllebandt det restorative os allerede i 2011, hvor vi lærte hinanden at kende på vores grunduddannelse i yoga. Vi fik en mundret smagsprøve, og efter uddannelsen søgte vi begge i den retning med uddannelser og kurser hos bl.a. Bo Forbes.
Vores tilgang til Restorativ Yoga er inspireret af Bo Forbes – men i løbet af årene har vi oplevet og erfaret at sandheden for os er endnu mere blid og subtil, så den måde vi underviser og formidler det restorative på i dag er vores egen. Og, ligesom alt andet, i stadig udvikling.
MALIKA BALADI er passioneret og elsker at fordybe sig ind i mindste detalje. Som yogalærer er det begejstringen og fokus for den enkelte krop, der fascinerer hende og at give masser af tid, ro og nænsomhed til den enkelte. Desuden, er det en vigtig faktor, at undervisningsrummet er skabt fra hjertet. Begreber som rumlighed, nærvær og sanselighed er altid tilstede i hendes undervisning.
Malika bor i Frederikssund med sin mand og 2 børn – og er indehaver af Niyama Yoga, hvor hun underviser i yoga, laver stilhedsretreats, workshops, kurser m.m. Derudover laver hun farverådgivninger for private og firmaer ifm. indretning og udtryk.
Du kan læse mere om Malika HER.
Malika er E-RYT®500 og YACEP certificeret hos Yoga Alliance.
KIRSTINE STENVAD er nysgerrig på intuitionens kraft, og elsker at gå på opdagelse i livets små tilfældigheder. Hendes undervisning er omsorgsfuld, kreativ, hjertevarm og udføres i præcise guidninger – altid med et nær-værende overblik, der tilgodeser den enkelte elevs behov.
Kirstine bor i Faxe med sin kæreste og har yogastudiet Hjerterummet, hvor hun afholder workshops, terapeutiske 1:1 sessioner m.m.
I hendes hjertebiz er hun yogalærermentor og derudover underviser hun adskillige yogauddannelser og –kurser både lokalt og i hele Danmark.
Du kan læse mere om Kirstine HER.
Kirstine er E-RYT®500 og YACEP certificeret hos Yoga Alliance.