Efteruddannelser

ER DU RESTORATIV YOGALÆRER?

Vi tilbyder efteruddannelse specifikt til Restorativ Yogalærere.
Korte kurser med temaer, der er vigtige for dig, der underviser i Restorativ Yoga.

Mange af dine elever kommer sikkert med specifikke udfordringer, og måske savner du konkret viden og redskaber til at møde dem bedst muligt.

Hvis du vil opkvalificere og fordybe dig, så læs videre…

TRAUMEBEVIDST RESTORATIV YOGA

Fredag d. 4. april 2025 kl. 9:30-17:00
Lørdag d. 5. april 2025 kl. 9:30-17:00
Søndag d. 6. april 2025 kl. 9:30-16:00

Hvorfor er traumeterapi blevet et buzzword i yogaverdenen? Og hvordan kan du arbejde traumebevidst med Restorativ Yoga?

Det er et kæmpe felt – og på dette kursus dykker vi ned i hvordan du bevidst og nærværende kan skabe et trygt rum for dine yogaelever, samt hvordan du bruger restorativ yoga i en traumebevidst tilgang til den enkelte.

På kurset dykker vi ned i:

  • Afgrænsning og definering
  • Tryghed, rammesætning og grænsesætning
  • Polyvagalteori og traumer
  • 3 niveauer af responsudvikling
  • Bias og intersektionalitet
  • Traumer og somatiske signaler
  • De 4 manifestationer af triggere
  • Traumebevidste tilgange i din undervisning
  • Props, ord og berøring
  • Kropsbevidsthed, meningsfuld relation, titrering og valg

Det er vigtigt at nævne, at du ikke kan kalde dig traumeinformeret, traumeterapeut osv. efter dette kursus, da vi i sagens natur ikke kan nå helt i dybden på 3 dage.
Du tager tilgengæld derfra med en grundlæggende viden om traumer og deres udtryk og kan anvende din viden i en Traumebevidst Restorativ Yogaundervisning med konkrete redskaber – alt sammen med fokus på tryghed og empowerment som nøglebegreber.

Efter kurset får du et deltagerbevis.

RESTORATIV YOGA 1:1

Fredag d. 16. maj 2025 kl. 9:30-17:00
Lørdag d. 17. maj 2025 kl. 9:30-17:00
Søndag d. 18. maj 2025 kl. 9:30-16:00

Der er et stort potentiale i at bruge Restorativ Yoga i enesessioner, da du kan fordybe dig i detaljerne hos den enkelte – både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.

At arbejde med Restorativ Yoga i en 1:1 session er en helt anden oplevelse end at undervise en klasse med mange deltagere. I en enesession skabes et rum, der er skræddersyet til det individuelle menneskes behov, hvilket åbner op for et langt mere personligt og nærværende forløb.

Du får en konkret indføring i at opbygge en enesession og -forløb med Restorativ Yoga – herunder både den praktiske udførelse og de underbyggende elementer.

På kurset dykker vi ned i:

  • Fordelene ved at bruge Restorativ Yoga 1:1
  • Tryghed og omgivelser
  • Afgrænsning og klargøring
  • Rammesætning og samtale
  • Det individuelle menneske
  • Kontraindikationer
  • Samtykke og tillid
  • Stemmeføring og tempo
  • Åndedræt og ordvalg
  • De restorative stillinger
  • Berøring og faldgruber
  • De 7 principper for berøring
  • Etiske regler

Det terapeutiske element bliver også mere fremtrædende i en enesession, da der er mere tid og mulighed for at arbejde målrettet med specifikke temaer, såsom stress, søvnproblemer, fysiske smerter m.m.

Dette kursus klæde dig på til at gå ud og tilbyde sessioner på en tryg og afrundet måde.

Efter kurset får du et deltagerbevis.

DELTAGERE

Alle der er Restorativ Yogalærer, uanset hvor du har uddannelsen fra, kan deltage.

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at tale med en af os inden du tilmelder dig, er du hjertelig velkommen til at ringe på 61260030 / 22260480 eller skrive på info@restorativlivsstil.dk

INVESTERING

1 KURSUS koster 4500,-
Earlybird 3600,- indtil 2 måneder før kurset.

Sidste frist for tilmelding er 4 dage før kursusstart.
Kurset gennemføres ved minimum 8 deltagere.

TILMELDING

Du udfylder tilmeldingsskemaet og derefter betaler via vores webshop.
Betaling kan både foregå via vores webshop, på bankoverførsel eller med MobilePay.
Det er selvfølgelig også muligt med rateordning. Gør opmærksom på, hvis du ønsker dette i din tilmelding.